Bølgerne i Skotland
Alliancen har været på studietur til Skotland. Turens formål var at få mere viden om bølgeenergi, teknologier og fremtiden for sektoren. Skotland var destinationen, da de her er langt fremme i udviklingen af bølgeenergi. Potentialet er stort og der er solid opbakning.
I Edinburgh besøgte vi Pelamis Wave Energy’s hovedkvarter og var så heldige at få et kig på Pelamis II bølgemaskinen. Den lå stadig i havn og var ved at få justeret de sidste ting, inden den sendes til test i bølgerne ud for Orkney. På Edinburgh Universitets Institute for Energy Systems fik vi et indblik i den nyeste forskning på området og et kig på planerne for opførelse af en ny, stor bølge test-tank på universitetet.
Ved kysten uden for Newcastle fremviste Narec deres meget imponerende testfaciliteter for både vind- og bølgeenergi og fortalte om deres projekter.
Turens sidste del foregik i nord på Orkney øerne. Vi mødtes med de finske folk fra Wello, som viste os deres The Penguin bølgemaskine. EMEC (European Marine Energy Center) fortalte om deres arbejde med test af bølge- og tidenvandsmaskiner, og vi fik et overblik over deres testsite på vandet.
Turen finansieres af netværksmidlerne og er en del af bølgestudiet, som skal resultere i en rapport om muligheder og potentialer for dansk bølgekraft, som vil være klar til foråret 2012. Læs udbuddet at dette studie her på hjemmesiden.
Se billeder fra turen herunder.















